HISTORIEN

 

Assendrup ligger i Aversi og er ejet af Grut-Hansens Legatstiftelse. Grundlæggeren af stiftelsen, Charles Grut-Hansen, var en af historiens fremmeste RDM avlere, og det er ham, nutiden kan takke for, at Assendrup Hovedgård er at finde med en fin malkebesætning. 

 

Mærkeligt er det at tænke, at samme Charles Grut-Hansen, aldrig selv har set Assendrup. Til gengæld var han gennem mange år ejer af en stor gård, på noget af det samme jord, hvor det af landbruget ejede kursussted, Kollekolle, nu er beliggende ved Furesøen, nær Værløse. I Grut-Hansens tid var Kollekolle, der blev revet ned i midten af 1960érne, hjemsted for en af Danmarks bedste RDM besætninger, på samme måde som Assendrup er det i dag.

 

Charles Grut-Hansen blev født den 29. oktober 1867 i et på det tidspunkt meget eksklusivt kvarter i København, Rosenvænget på Østerbro. Hans mor, Emmy Gotschalk, var datter af generalkonsulen for Grækenland, grosserer Frierich Gotschalk, medens hans far, Alfred Peter Hansen, var ud af en særdeles velhavende købmandsslægt.

 

Med andre ord, Charles Grut-Hansen var født med en guldske i munden, og havde tillige evner og flid til at få forvalte sin arv godt.

 

Han var opdrætter af en elitebesætning af RDM køer, var en af de mest betydningsfulde kvægavlere i begyndelsen af det tyvende århundrede, og han var blandt initiativtagerne til oprettelsen af Sjællandske Stifts Kvægopdrætterforening. Senere gjorde han foreningen til universalarving. Det skete med ordene: ”Med henblik paa, at min væsentligste livsgerning er faldet på arbejdet med at forbedre det danske røde malkekvæg, ønsker jeg, at man femover også efter min død skal kunne bidrage til forsat arbejde på at holde vor kvægavl i fremadskridende udvikling.”

 

Selve historien om Assendrup Hovedgård kan føres helt tilbage til omkring år 800, men gården, sådan som den kendes i dag, er fra 1407, hvor den var ejet af en Niels Hak. Senere blev den solgt til Rigsrådsmedlem H. Krummedige, som afgik ved døden i 1530.

 

Derpå fulgte flere ejere, indtil den i 1679 blev solgt til oberst Philip Flesischer. Prisen var 90.000 rigsdaler. Allerede året efter døde obersten, hvorefter gården blev solgt til Levin Knuth, der forenede gården med Gisselfeld Gods.

 

Senere igen sælges gården til familien Henriksen, der ejer den frem til 1965, hvor den sælges videre til Grut-Hansens Legatstiftelse. Altså den nuværende ejer.

 

Legatstiftelsen har siden 1965 drevet gården som et traditionelt landbrug med kvægbesætning og markbrug, og såvel besætning som jord bliver ved flere lejligheder stillet til rådighed for forsøgsvirksomhed. Også Landbohøjskolen har stor glæde af gården: Hvert år aflægger op mod 400 studerende besøg, for at lære om planteavl og kvægbrug.

 

Gården har et jordtilliggende på 240 hektar og en besætning på 270 årskøer af racen RDM. Og netop RDM stod Charles-Grut Hansen nær.

 

Charles Nikolaj Grut-Hansen

Charles Grut Hansens farfar var etatsråd A. N Hansen. Han var formand for grosserer societetet, medstifter af Privatbanken, medlem af Nationalbankens repræsentantskab, og blev ridder af Dannebrog, inden han senere i livet modtog såvel sølvkorset som Kommandørkorset af Dannebrog.

 

Charles Grut-Hansens far, Alfred Peter Hansen, var den ældste i en børneblok på 11, alle født i perioden 1827 til 1843. Moderen til Alfred hed Emma Eliza Grut, og var engelskfødt. Det er fra hende, at navnet Grut kommer ind i familien

 

Alfred Peter Hansen blev i en ung alder sendt til England, hvor han blev uddannet ingeniør. Derpå rejste han til Amerika, men blev hentet hjem på faderens ordre: Han skulle sammen med broderen Harald arbejde i familiefirmaet. Ved A.N. Hansens død i 1873 var der 33 børnebørn. Samme år flytter Alfred Peter Hansen med familie ind i palæet, kaldet A.N. Hansen palæet.

 

Palæet ligger i fortsat i Bredgade, side om side med den russiske kirke, og ikke langt fra Marmorkirken. Palæet blev opført 1835-1836, og var således Charles Grut-Hansens barndomshjem. Om vinteren. For om sommeren holdt familien til på Øregård, der i dag rummer Øregård Museum.

 

De to brødre Alfred og Harald videreudviklede den af faderen grundlagte forrentning med stor dygtighed og energi, og ved Alfred Peter Hansens død, var han ejer af en meget betydelig formue. Som sin far fik Alfred Peter Hansen også etatsrådstitlen.

 

Charles Grut-Hansens mor, Emmy Gotschalk, var datter af generalkonsulenen for Grækenland, grosserer Friedrich Gotschalk.  Parret blev gift i 1854, og godt ni måneder senere, kom det første af parrets i alt ni børn til verden. Det sidste barn var Charles Nikolaj Grut-Hansen.

 

De røde køer blev hans skæbne

Efter endt studentereksamen tog Charles Grut-Hansen tjeneste på en fynsk gård. Det faldt ikke umiddelbart i faderens smag, men da farfaderen også havde interesseret sig for landbrug, han var også godsejer og medlem af Landhusholdningsselskabets Handelscommittee, som det hed, kunne Charlet Grut-Hansen alligevel få lov at følge sit hjerte og sine lyster. For lysten til landbrug, den var der.

 

Det første blandt andet til, at han i en ung alder blev forvalter på den fynske hovedgård Anhof, hos en forpagter Willumsen. Som 22-årig arbejdede Charles Grut-Hansen med den kvægrace, der skulle blive hans merit livet igennem. Dét, blot 12 år efter at racen, Rød Dansk Malkerace var blevet anerkendt som en race.

 

Lysten til landbruget og ikke mindst kvægbruget var uomtvisteligt. Det faldt dog fortsat ikke rigtigt i faderens smag, hvilket man kan læse i den nyligt udkomne bog, Kongen af kollekolle, en kvægavler i særklasse. Her beretter forfatteren Gurli Thuneby, at en af Charles Grut-Hansens hans nærmeste venner på et tidspunkt har udtalt: ”Slægten forsonede sig vist aldrig med, at sønnen afbrød sine studier for at blive nordsjællandsk bonde, selv om gården var stor nok til at kaldes proprietærgård.”

 

Opgøret – og studehandlen

Modviljen hos familien førte til et opgør med faderen, og efterfølgende indgåelse af en studehandel med samme: Hvis faderen accepterede sønnens valg, ville denne til gengæld læse videre for familiens skyld. En akademisk titel ville tage sig bedre ud i de kredse, faderen færdedes i!

 

I 1891 forlod Charles Grut-Hansen Københavns Universitet som cand.phil. Derpå stod der landbrugsuddannelse på programmet: Ni måneders kursus på Landboskolen ved Lyngby. Kun gården var tilbage at ønske, så havde den unge Charles Grut-Hansen opnået sine mål.

 

Og her hjalp faderen til: Et arveforskud på 78.000 kroner bevirkede, at sønnen kom til at bo standsmæssigt.  Ejendommen, der blev købt, var Kollekollegård, hvis historie kan føres tilbage til 1208. I 1892 blev den købte af cand.phil Charlet Grut-Hansen, der forblev ugift livet igennem, men de seneste år af sit liv havde en husbestyrerinde. Denne fik ved Charles Grut-Hansen i henhold til testamentet, foruden et årligt beløb på 1200 kroner, også et engangsbeløb på 50.000 kroner. Boet skulle betale arveafgiften.

 

Købsprisen for Kollekolle var 178.000 kroner for de i alt syv matrikelnumre, som Kollekollegård i Kirke Værløse sogn bestod af.  Sammenlægninger i 1839 havde ført til, at ejendommen var blevet på 212 tønder land, og dermed var oppe over de 12 tønder hartkorn, der var betingelsen for, at den kunne kaldes proprietærgård.

 

Ryslingestammen dannede udgangspunktet

På Kollekollegård var målet for Charles Grut-Hansen klart: Oparbejde en kvægbesætning, der kunne vise, at det var muligt gennem forædlingsarbejde på langt sigt, at forøge ydelsen langt ud over, hvad der i de tider var normalt. Forædlingsarbejdet med Rødt Dansk Malkekvæg havde sit udspring i Ryslinge på Fyn, og netop ”Ryslingestammen” blev Grut-Hansens udgangspunkt

 

Fra 1892 til 1922 oparbejdet Charles Grut-Hansen elitebesætninger af RDM kvæg og gennem årene udviklede han Kollekolle, som gården blev omdøbt til, yderligere. Mere jord blev købt til, med den sidste udvidelse i mart måned 1917, hvor han købte Skolelodden for 18.000 kroner, samtidig med, at der årligt skulle gives 1. læreren på den lokale skole 250 kroner i afsagn. Med dette køb kom Kollekolle op på 285 tønder land.

 

I januar måned 1919 underskrev Charles Grut-Hansen, der da var 51 år gammel, sit testamente, hvortil blev føjet et par Kodecil, tillæg til testamentet. På det tidspunkt var han fortsat medtaget af den spanske syge. 30. maj 1922 døde Charles Grut-Hansen.

 

Ved Charles Nikolaj Grut-Hansens død, var der naturligvis mange gisninger om, hvad testamentet rummede. Nogle mente, at han havde besluttet at give gården væk. Årsagen til dette var, at flere i lokalområdet de seneste år af hans liv havde hørt ham sige: ”Hvad skal jeg gøre ved gården, vil I have den?” Og det var tilfældige mennesker, han sagde dette til.

 

Hvad de ikke vidste, var dog, at han tre år tidligere havde underskrevet sit testamente. Af det fremgik det, at boet, efter det var blevet opgjort til i alt 1 million 374.349 kroner, blev fordel i tre hovedportioner: Personlige legater på i alt 375.000 kroner, godgørende formål og gratialer til personale, 300.000 kroner, og resten, fratrukket arveafgifter, årligt beløb til husbestyrerinde og udgifterne ved boets opgørelse, gik til universalarvingen Sjællands Stifts Kvægopdrætterforening.

 

Legatstiftelsen

Charles Grut-Hansen havde selv været med til at grundlægge Sjællands Stifts Kvægopdrætterforening i 1917, og i 1922, modtog den milliongaven, men giveren havde været på forkant med udviklingen: ”Kvægopdrætterforeningen må behandle gaven, som den selv finder for godt, kun skal det være dansk landbrug, i særdeleshed dansk kvægavl, der nyder godt af arven.” det førte til, at Grut-Hansens Legatstiftelse blev oprettet og bestyret af Sjællands Stifts Kvægopdrætterforening, i dag Østlige Øers  RDM forening.

 

Arven blev forvaltet godt, men i 1963 skete noget, der ændrede historien for evigt: I Værløse begyndte parcelhusene at brede sig over de tidligere marker, og Lille Værløse blev en moderne købstad, med såkaldt ”Gentofte-Status.” Kommunen blev forstad til København, og så skulle en motorvej etableres. ”Det blev dødsstødet for Kollekolle.” som Gurli Thuneby, dramatisk beskriver det. 28. juli 1964 kunne man læse i Frederiksborg Amts Avis, at Kollekolle var solgt for ni millioner kroner. Staten købte noget, et byggefirma noget andet, kommunen noget tredje, forvalteren på Kollekolle, Svend Fisker, et stykke, og endelig købte Landboorganisationerne seks hektar. I marts 1969 blev de anvendt til at bygge Kollekolle, Landbrugets konferencevirksomhed.

 

Som erstatning for Kollekolle, købte bestyrelsen i 1965 Assendrup Hovedgård ved Haslev, og i 1971 blev bygget ny løsdriftsstald, og arbejdet med at forbedre RDM racen fortsatte. I Charles Grut-Hansens ånd: Assendrup Hovedgaard er et fondsejet landbrug, og der arbejdes målrettet med at udvikle og forfine den røde danske malkerace,” som skrevet står på Assendrups hjemmeside. ”Med en RDM besætning på 270 årskøer og et markbrug med 240 ha jord, har vi gode muligheder for gennem forsøg og avlsarbejde at skabe de resultater, som dagligt giver os tro på, at RDM-racen fortsat er i top, hvad angår både ydelse og sundhed.” Senest er man gået i gang med et projekt for at bevare den oprindelige rene RDM-race, hvoraf der kun er cirka 200 dyr tilbage i Danmark.